Tønder Festival Non-profit logo
Login

Nyheder

En grønnere festival

5. august 2019
Foto: Ard Jongsma

Mindre madspild, vindmøllestrøm, affaldssortering, biobaseret engangsservice og en treårig strategi for en endnu mere bæredygtig festival. Blot nogle af de grønne tiltag, Tønder Festival har sat i gang.

Mange tusinde mennesker samlet i fire dage på et relativt lille areal stiller store krav til organiseringen. Hensynet til miljøet og den klimamæssige påvirkning fylder som alle andre steder i samfundet mere og mere på Tønder Festival. De senere år har festivalen lanceret masser af grønne initiativer, og det fortsætter man med de kommende år.

En af større investeringer er en transformerstation på campingpladsen. Den erstatter de gamle dieseldrevne generatorer, så campingområdet nu får strøm fra elnettet. Allerede i 2017 sikrede festivalen sig, at 95 procent af strømforbruget på festival- og campingområdet kommer fra vindenergi.

Festivalens madboder holder madspildet så lavt som muligt, og festivalen uddeler overskudsmad til lokale bosteder.

Der er indført mere biobaseret engangsservice af sukkerrør og organisk PLA-plast. På Tønder Festival 2019 vil 100 procent af engangsbestikket være bionedbrydeligt.

Der bliver i år indført en affaldssorteringsordning, hvor publikum skal sortere deres affald i tre fraktioner: Plast, organisk affald og småt brændbart.

På det mere overordnede plan har festivalen et samarbejde med rådgivningsvirksomheden COWI, der har foretaget en række grønne beregninger af festivalens miljø- og klimamæssige påvirkning. På baggrund af disse beregninger er der udformet en 3-årig strategi for den fremtidige bæredygtige indsats på Tønder Festival.

Festivalen har derudover en række socialt bæredygtige initiativer. Herunder et frugtbart samarbejde med AsylSyd, og festivalen uddeler hvert år midler fra det eventuelle overskud til kulturlivet i lokalområdet.

Tønder Festival Logo
[social-share counters="0" buttons="facebook,twitter"]
Tønder Festival Logo
Vestergade 80,
6270 Tønder
Åbningstider
Telefon:
Mandag: Lukket
Tirsdag-torsdag: kl. 10-12
Fredag: Lukket

Forbehold for ændringer
Tilmeld dig nyhedsbrev
* Skal udfyldes
bookmark linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram