|
|||||||
|
|||||||
Fit for the futureKulturel diversitet og oplevelsesøkonomi i Syddanmark I efteråret 2007 satte en række repræsentanter for kultur, erhverv og turisme sig sammen i Tønder i den sydlige region af Danmark. Mødets formål var at undersøge mulighederne for at etablere et internationalt mødested. Et Folkemusik Forum - med udgangspunkt i den internationalt anerkendte Tønder Folk & Roots Festival, der blev afholdt første gang i 1975 og altså dermed afvikles for 35. gang i august 2009. Den ikke uanselige kulturturisme, der skønnes at være på ca. 20.000 personer hvert år den sidste weekend i august, har betydelig økonomisk og social effekt, ikke kun i Tønder by, men i et stort bælte østpå og nordpå langs Vestkysten og sydpå i Slesvig-Holsten. Undersøgelsen viste desuden at der gennem involveringen af og indsatsen fra mere end 2000 frivillige medhjælpere er blevet etableret en anselig social kapital i form af kompetencer inden for arbejdsor-ganisering og ledelse, som kan danne grundlag for nye forretnings-modeller, der kan eksporteres - både inden for og udenfor det kulturelle område. Det er med afsæt i disse konklusioner at Region Syddanmark, Tønder Kommune og Kulturministeriet i Danmark nu har bevilliget midler til et forundersøgelsesprojekt med henblik på at undersøge mulighederne for at udvide grundlaget for Tønder Festivalens aktiviteter og udvikle nye innovative kulturaktiviteter, således at den sociale og økonomiske merværdi, med betydning for hele regionen, udstrækkes over hele året på basis af det brand som Tønder Festivalen har skabt for regionen. Der arbejdes således på at finde midler til opstart og etablering af et internationalt Folkemusik Forum med mulighed og rammer for bl.a.: Forundersøgelsen afsluttes i februar 2009. |